2023-24 01.08.2023  -  30.06.2024
Vejledning

Her finder i vejledninger til alle vores hold. Tag et kig og lad dig inspirere til at blive dygtigere i vand,om du er baby, barn eller voksen. 

Vi har ligeledes i denne sæson tilrettet vore målsætninger til sæson 23/24 for, hvad man skal kunne på hvert hold, Specielt børn og ungdom, for at kunne rykke til næste niveau.



Babysvømning (BABY)
Alder: 3 måneder til 3 år (se alder på de enkelte hold, og det er den alder, der er gældende ved sæsonstart i september)
 
Forudsætninger:
Dit barn skal være almindelig sundt. Snak eventuelt med jeres sundhedsplejeske om jeres barn er klar til at komme i svømmehal.

Barnet skal benytte happy nappy / jammers.

 
Formål:
 At dit barn blive trygt i vand og kan komme til kanten og op selv. 

Vi bruger sæsonen på at lege lære og plaske i bassinet. Den lille baby, introduceres til både ryg og maveøvelser. Det større barn til selvlivredning, flydeteknikker og bevægelse med fremdrift over og under vandet. Vi  dykker, synger fagtesange og giver store smil. Det er en skøn måde at være sammen med dit barn på, med en masse stimuli fra vandets bevægelser.  Øvelser og sværhedsgrader justeres efter niveau og alder.

 

 

 

obs: får i tilbudt en venteplads¨, eller vil i blot skiftet hold til et uden så mange deltahgere, må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt


Tilmeld/Læs mere - (7)

Gravidsvømning (Gravi)

Gravidsvømning er til dig der vil forkæle dig selv med effektiv og skånsom træning i det lune vand.

Vores uddannede jordmødre Simone og Sarah vil på skift varetage undervisningen og sørge for at I bliver udfordret, får pulsen op og finder ro og  velvære sammen med andre gravide.

Undervisningen er primært henvendt til dig der er i 3. trimester, har du lyst til at være med før, så er du velkommen. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Mor/far barn (BØ MF)

Alder 2-5 år ( se nøjagtig alder under hvert hold )

Et hold, som bl.a. er en fortsættelse af babysvømning, hvor barn og forælder (eller bedsteforælder) sammen finder glæde ved at være i vandet. I kan dog sagtens være med selv om I  ikke før har gået til svømning.

Vi tilbyder struktureret undervisning af vores uddannet instruktør til dig og dit barn. 

Vi synger, leger, dykker og har det rart sammen i vandet, Vi lærer barnet, hvordan det ved egen hjælp  kan skabe fremdrift og opdrift i vandet. Der skal altid være en ledsager med i vandet sammen med barnet.

Barnet skal anvende badeble og happy nappy, hvis ikke det er renligt.

Velkommen til leg, læring og fællesskab

 


 

 

 

obs: får i tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk 


 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

 

Tilmeld/Læs mere - (5)

Rising STAR (Para sport)

Rising Stars - Svømning for børn med fysisk handicap eller synshandicap

Rising stars er for børn med en fysisk funktionsnedsættelse eller nedsat syn. Rising stars skal være et sted, hvor man under kyndig træning får lært de grundlæggende tekniske svømmefærdigheder og får et fællesskab med andre parasvømmere. Dette hold er for børn i alderen 7 – 15+ år som kan komme fra hele Sjælland. Rising Stars er  er et parasvømme fællesskab for børn, som vil lære at svømme eller svømmer allerede. Når svømmeren er klar til at træne mere, vil vi hjælpe med at finde et lokalt svømmehold. Svømmer og forældre bliver en del af et landsdækkende svømmefællesskab.

Vores plan er at dele svømmerne op i 3 hold

Rising Stars bronze (begynder niveau)

Rising Stars sølv (letøvet niveau)

Rising Stars guld (øvet niveau)

Hvert hold vil have deres egne undervisningsmål og egen plan for at tilbyde den bedst muligt undervisning.

Vi tilbyder svømning en gang ugentligt for børn om fredagen i Maglegårdsbadet, Bakkesvinget 67, 4000 Roskilde fra kl.16-17

Vi sætter en ære i  at sikre høj kvalitet i undervisningen og giver alle  trænerne de nødvendige kompetencer til at undervise indenfor parasvømning. 

Inden tilmelding bedes I kontakte klubbens Rising Stars koordinator, Rikke Møller

E-mail: svoemmeskole@roskilde-svoemning.dk


Rising Stars er et Parasport Danmark projekt, som har fokus på at få flere børn med en funktionsnedsættelse til at blive aktiv indenfor atletik, bordtennis og svømning.

Vi er i Roskilde svømning super glade for at kunne være en del af Rising stars projektet og ser frem til at tage imod børn som har lyst til at dygtigøre sig inden for svømning, på trods af et syns eller fysisk handicap. Vi stiller skarpt på vores forskellige faglige kompetencer og har sammensat et team af undervisere som til sammen i fælleskab skal løfte denne opgave.  Forældre til Rising Stars holdet er velkommen i hallen i undervisningstiden. Kom og vær med.


 

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Børn vandtilvænning med foræld (BVT1)
Forudsætning: På Vandtilvænning med forældre skal svømmeren have sin egen voksne med i vandet. Holdet er for børn fra ca 4-7 år, som endnu ikke er tryg ved at være alene i vandet, eller som ikke er vant til svømmehal. Sammen med den voksne vil barnet føle sig sikker og få styrket sin oplevelse af at være i vand. Det er derved ikke muligt at 1 voksen kan have to børn med i vandet.

Undervisningsform:
Undervisningen foregår både gennem målrettet og fri leg. Vi anvender aquaorme til de børn der har behov for dette. Men som udgangspunkt er det den voksne i vandet der er med til at støtte barnet.

Bassin Temp.:
27 grader.

Bemærk:
Det kan være koldt for mindre børn, og en børnevåddragt anbefales, hvis barnet har svært ved at holde varmen. Er barnet træt eller kold før/under undervisningen er slut, anbefaler vi, at I går op af bassinet før tid. Derved får barnet den bedste oplevelse med svømning.

Der er ikke familieomklædninger

Alder: Fortrinsvis 5-7 år

obs: får I tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

 


Tilmeld/Læs mere - (4)

Børn begynder (BØ BY)

Forudsætning:  Svømmeren skal være motorisk og opmærksomhedsmæssig klar til at modtage undervisning, uden at forældre er til stede i hallen.Svømmeren skal kunne lide at få vand i hovedet, Skal kunne lide  dykke eller have lyst til at lære det. Barnet skal selv kunne hoppe fra kanten og ud i bassinet uden at skulle "gribes ". Der kan anvendes Aquaorm til børn der endnu ikke selv kan holde sig flydende.

Målet er at alle børn lærer at flyde, samt tilegner sig færdigheder der gør dem i stand til at komme ind og op på kanten ved egen hjælp. Der undervises i crawl og rygcrawl, altsammen via leg. 

Læs om det enkelte hold når du klikker dig ind på valgt dag og tid.

Undervisningsform: Undervisningen foregår både gennem målrettet leg og med øvelser i stilarterne crawl og rygcrawl.
Der vil blive svømmet både på lavt og dybt vand. Det er udelukkende vores uddannede instruktører der laver denne vurdering på hver enkelt barn. 

Bassin temp.: 27 grader

Alder: Fortrinsvis 6 - 10 år

obs: Får i tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (11)

Børn let øvede (BØ LØ)


Forudsætning: Svømmeren skal kunne klare sig uden hjælpemiddel, og  skal kunne svømme 12 m rygcrawl/crawl uden kontakt med redskaber, bassinbund eller bassinvæg. Svømmeren skal kunne dykke med hovedet ca. 50 cm under vandoverfladen. Svømmeren skal kunne glide gennem vandet efter afsæt fra kant og bund. Svømmeren skal kunne flyde på ryg og mave uden redskaber/hjælpemidler. Svømmeren skal kunne komme ubesværet fra svømmestilling til lodret stilling i vandet og omvendt. Svømmeren skal kunne hoppe i vandet fra højere kant.

Undervisningsform: Undervisningen er fortrinsvis præget af øvelser i stilarterne: Crawl, rygcrawl og brystsvømning - alt sammen igennem leg-

Bassin temp.: 27 grader

Alder: Fortrinsvis 7 - 12 år

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt


Tilmeld/Læs mere - (4)

Børn øvede (BØ ØV)

Forudsætning: Svømmerne har tidligere deltaget på Børn Letøvede, hvor de har lært færdigheder til at udvikle god svømmeteknik. Svømmerne kan svømme crawl med korrekt vejrtrækning, rygcrawl og har kendskab til brystsvømning. Svømmeren skal kunne dykke kortere distancer.

Undervisningsform: Undervisningen er fortrinsvis præget af øvelser i stilarterne: Crawl, rygcrawl og brystsvømning, men der vil også være målrettede legeaktiviteter.

Efter dette niveau, kan man tilbydes at komme videre til vores E hold i konkurrence afdelingen eller fortsætte på Børn øvet + eller ungdomshold.  

Bassin temp.: 27 grader

Alder: Fortrinsvis 8 - 12 år

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt


Tilmeld/Læs mere - (5)

Børn øvede + (BØ+)

Alder 7-12 år 

Øvede +, er for svømmere der er klar til at svømme lidt længere, med stilsikker teknik. Vi arbejder med en masse drills via leg og er for børn som ønsker at træne 45 min. Som øvede videreudvikler man de basale færdigheder i vand så som at dykke, flyde og skabe fremdrift. Svømmerne lærer at svømme crawl og rygcrawl med korrekt vejrtrækning og ender med at kunne svømme mindst 100 meter. Svømmerne får kendskab til butterfly og begynder at lære brystsvømning, hovedspring og vendinger i forbindelse med svømning.

Undervisningens læringsmål:

- Sikker svømning i crawl og rygcrawl over længere distancer

- Kendskab til brystsvømning

- Kendskab til butterfly

- Sikker vejrtrækning i forbindelse med svømning

- Balanceskift fra mave til ryg

- Træde vande

- Streamline- og undervandssvømning

- Kendskab til vendinger

- Hovedspring

 

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

Tilmeld/Læs mere - (1)

Ungdomshold (UNG)

Alder 10-17 år 

Et hold for alle friske drenge, seje piger og barske vandhunde, som elsker at svømme og at lave aktiviteter i vand.

På dette hold laves der fortsat øvelser, der fremmer svømmeteknikken, flere stilarter og andre færdigheder såsom vendinger og starter. Der kan indimellem svømmes mere distancepræget, men det er ikke det, der vægtes mest.

Her vil vi lave sjove aktiviteter som udspring/hop fra vipper, spille vandpolo, svømme som havfruer, klare forhindringsbaner, dykke, lave livredningsaktiviteter - og en hel masse andet… Kun fantasien sætter grænser. Det handler om bevægelse, glæde og fællesskab


Nogle gange laver vi noget i samlet flok – andre gange opdeler vi efter interesse, i piger/drenge eller efter alder.

Der vil være mulighed at træne flere gange om ugen ved at tilmelde sig begge ungdomshold.


obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

Tilmeld/Læs mere - (2)

Ung begynder (UB)

Alder 10-15 år 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksen begynder (VB)

Voksen  Begynder er for dig, der er tryg ved vand og kan lide at bevæge dig i vand men gerne målrettet vil lære at svømme . Der startes fra bunden med grundelementer som benspark, balance, vejrtrækning mv. over kortere distancer og alle svømningens forskellige stilarter inddrages i undervisningen for at opnå en god vandforståelse. Nøgleordene for dette niveau er vandbasis og mange gentagelser.

For at tilmelde dig dette hold skal du:

- Være over 18 år

- Være tryg ved at have hovedet under vandet

- Være tryg ved dybt vand

- Kunne bevæge dig frit i vandet ved f.eks. at skabe fremdrift

- Være tryg ved at lægge sig på ryggen og få vand i ørene - Have lyst til en målrettet træning med crawl

Undervisningens læringsmål:

- Forståelse af egen krop i vand. Både fremdrift og opdrift.

- Korrekte crawlben i forskellige positioner

- Balance og rotationer i vandet

- Armtag og hovedstilling

- Vejrtrækning i forbindelse med svømning

- Dyk i lav ende og afsæt fra kant



 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (1)

AquaFitness (AF)

Fitness i vand giver dig den bedste form for motion, da vandet yder modstand i alle dine bevægelser på en skønsom måde. AquaFitness har samme effekt som benhård muskeltræning, som styrker og former hele kroppen.

Gennem AquaFitness oplever du en dynamisk undervisning, som giver dig fornyet energi og styrke.

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (2)

Teknik og puls (TM)

På dette hold arbejder vi målrettet med teknikoptimering som giver øget fremdrift / opdrift. Det første der tages udgangspunkt i er crawl og rygcrawl. Er du en habil svømmer og vil kaste dig ud i butterfly eller brystsvømning, så kan vi også klare den. Vigtigst af alt, at de grundlæggende færdigheder er på plads, før vi kan arbejde videre med avancerede tekniske skills. Det er sjovt og lærerigt. Og du får garanteret sved på panden og pulsen op.  Vil du blot selv svmme, giv os da besked, så planlægger vi hvem, der skal ligge på hvilke baner.

Ved du hvad et pull out er ? En pullboy ? Et butterflykick eller en streamline ?  Vores uddannede instruktør står klar til at hjælpe dig.  

Tilmeld/Læs mere - (1)

Teknik optimering (CT)

Svømmeholdet for dig, der:

  • gerne vil lære de grundlæggende svømmetekniske færdigheder (benspark, armtag, balance og vejrtrækning)
  • eller kan det grundlæggende og gerne blive bedre til at udnytte dine kræfter bedst og mest effektivt i vandet
  • vil bruge svømning som motionsform
  • ønsker at udvikle dig som svømmer og forbedre dine præstationer

Det primære fokus er crawl, men det er muligt at få instruktion i de øvrige stilarter. Du kan også vælge ’bare’ at svømme.

Undervisningen opdeles i niveauer, og der er plads til både letøvede og øvede, stabile svømmere.

Hver opmærksom på at 50m bassinet kan være opdelt i 2*25 på denne holdtype.  

 

 

 

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

Tilmeld/Læs mere - (1)

Vandtilvænning uden forældre (BVT2)
Forudsætning: Svømmeren skal ved egen hjælp kunne komme i vandet fra bassinkanten og op igen. Svømmeren skal kunne bevæge sig frit i vandet med eller uden bælte på. Svømmeren skal være motorisk og opmærksomhedsmæssig klar til at modtage undervisning.

Undervisningsform: Undervisningen foregår gennem målrettet leg og øvelser. Svømmerne bruger bælte, når de har brug for det.

Bassin temp.: 27 grader.

Bemærk: Det kan være koldt for mindre børn, og en børnevåddragt anbefales, hvis barnet har svært ved at holde varmen. Er barnet træt eller kold før/under undervisningen er slut, anbefaler vi, at I går op af bassinet før tid. Derved får barnet den bedste oplevelse med svømning.

Der er ikke familieomklædninger

Alder: Fortrinsvis 5 - 8 år

 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (3)

Voksen vandtilvænning (VOVTF)

Svømmeundervisning på lavt vand i en lille hyggelig svømmehal for voksne nybegyndere, der efter vandtilvænning tør og vil lidt mere i vandet. Du bliver mere fortrolig med vandet og lærer de fire grundlæggende færdigheder i vand, nemlig balance, bevægelse, vejrtrækning og elementskifte, der skaber grundlaget for at kunne lære at svømme. Alt det, der skal være styr på, før man starter på den egentlige svømmeteknik.

Ved forløbets afslutning kan du bevæge dig i vand med eller uden flydemidler og har opnået et grundlæggende kendskab til balance, bevægelse og vejrtrækning ved ophold i vandet.

Du bliver klar til at bevæge dig ud på dybere vand, og kan efter dette forløb starte på et begynderhold for voksne, evt. i en større svømmehal.

Holdet oprettes ved minimum 6 deltagere 


 Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksne motion (VO MO)

Holdet er for voksne der ønsker at dyrke svømning som motion samt have et hyggeligt samlingssted.

Motionsholdet omfatter banesvømning og ikke aquaspinning eller andet alternativ motion i vand.

På holdet vil der være en instruktør til rådighed, hvis du skulle have spørgsmål eller vil have hjælp til din svømning, men der vil ikke blive opstillet noget program. 

 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

 

 

 

 

 

 

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 

Tilmeld/Læs mere - (6)

Børn med særlige behov (BSB)

Et lille hold for børn med særlige behov eks. ADHD. Med eller uden forældre, efter aftale.

 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Family Fun (FF)

Familiesvømning. For hele familien. Det handler om bevægelse i vand.  Vi starter fælles de første 10 minutter mmed instruktøropvarmning. herefter er det op til hver familie, hvad de vil lave. Der vil være undervisning til dem dem der ønsker dette.  Det er ligeledes ok at svømme selv som familie. Få pulsen op og ha det sjovt. Vi har hele bassinet. og kan finde på at svømme på kryds og tværs

Når en voksen ( over 18 ) har betalt kontingent er det muligt at tage 3 andre med. Der skal dog minimum være 2 børn.  I kan altså komme 4 personer og være med på vores FamilyFUN hold 1 gang om ugen.  Alle der deltager skal forinden have lavet en profil hos Roskilde Svømning. Hver gang starter med, at alle registreres med navn inden det er muligt at hoppe i bassinet. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Familiesvømning (FAM)

Svømmehold for hele familien: små og store børn, teenagere, voksne og bedsteforældre. Der er plads til de helt vandforsigtige og usikre børn, til de der godt kan lide at få hovedet under vand, de der kan svømme uden hjælpemidler men mangler finpudsning af teknikken - og de øvede svømmere.

Familiesvømning. For hele familien. Det handler om bevægelse i vand.  Vi starter fælles de første 10 minutter mmed instruktøropvarmning. herefter er det op til hver familie, hvad de vil lave. Der vil være undervisning til dem dem der ønsker dette.  Det er ligeledes ok at svømme selv som familie. Få pulsen op og ha det sjovt. Vi har hele bassinet. og kan finde på at svømme på kryds og tværs

Når en voksen ( over 18 ) har betalt kontingent er det muligt at tage 3 andre med. Der skal dog minimum være 2 børn.  I kan altså komme 4 personer og være med på vores FamilyFUN hold 1 gang om ugen.  Hver gang starter med, at alle registreres med navn inden det er muligt at hoppe i bassinet. 


Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt

 

 

 

obs: får du tilbudt en venteplads må ikke bytte plads selv. Alt skal gå igennem tilmeld@roskilde-svoemning.dk

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence forældrehold (KF)
KUN FOR KONKURRENCEFORÆLDRE

Til dig som gerne vil svømme, når dit barn er til træning. 


Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Crawl teknik og puls (CTP)

Crawl teknik og puls, er for dig der gerne vil lære korrekt crawl, eller finpudse din crawl teknik, og  samtidigt vil have pulsen op.

Vi arbejder målrettet med vejrtrækning, armtag og benspark på 2 forskellige niveau.  

Niveau 1 svømmer fra den lave ende og mod midten af vores 50 m. bassin. Her er gentagelser ved hver undervisning det primære

Niveau 2 svømmer fra den dybe ende og mod mod midten af vores 50 m. bassin. her er tekniske øvelser mere avanceret og der svømmes længere distancer og små serier i crawl, hvor teknikken indarbejdes. Der kan komme serier med hypox træning ( holde vejret over mange meter ) 

Forudsætning:
Du skal  være tryg med at have hovedet i vand. Gerne kunne svømme 50 m. uden pause i valgfri stilart. Allerbedst vidst du også kan flyde, og ellers skal vi nok lære dig det.

Det er ikke et krav, men når vi når lidt længere ind i sæsonen kan det være en god ide at investere i en snorkel.

 

OBS på at 50m bassinet, kan være opdelt i 2*25 bassiner på denne holdtype.

Tilmeld/Læs mere - (1)

X-holdet (Xhold)

Til dig der elsker at svømme og bevare din svømmeform og det sociale fælleskab. Måske du har været tidligere konkurrencesvømmer og ikke længere vil svømme stævner og bruge så mange timer om ugen på træning, men blot ønsker at holde dig sund og stærk.

Boblerne / xholdet træner to gange om ugen i en time af gangen. Fokus er motion og fællesskab. Det er også et hold for alle ansatte i Roskilde Svømning. 

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 



Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence D (KD)

D-holdet er klubbens talenthold. Her introduceres svømmerne første gang til konkurrencesvømning og gøres klar til at påbegynde konkurrencetræning.

·         Vandtræning 2 gange ugentligt af typisk 60 minutters varighed

·         Landtræning 2x60min ugentligt

·         4-8 stævner om året

·         Assistenttræner til alle træningspas

·         Holdet består af talenter, som trænerne har udvalgt fra svømmeskolen.

·         Vi tilstræber en aldersgruppe – for piger 9år og yngre og drenge 10år og yngre. 

·         Vi anbefaler et stabilt fremmøde på over 75% af den individuelt aftalte træningsmængde.

·         Vi tilskynder børnenes deltagelse i andre sportslige aktiviteter, og tager hensyn til dette i den daglige træning.

·         Vi forventer deltagelse i de planlagte stævner og aktiviteter, der er for D-holdet.

Svømmere rekrutteres løbende fra svømmeskolen til D-holdet, hvis træneren på D-holdet vurderer at svømmeren besidder en optimal kombination af alder, niveau og potentiale.

Nøgleordene for D-holdet er "sjov" og "læring". Vi arbejder med værdier som fællesskab, loyalitet og identitet. Som svømmer på D-holdet kan man se frem til sjov og varieret træning, der både foregår i bassinet, på kanten og helt udenfor hallen. Svømmere og forældre introduceres til deltagelsen i stævner og træningssamlinger.

Udefrakommende svømmere har ligeledes mulighed for optagelse på D-holdet, såfremt de skønnes at passe ind på holdet. I tilfælde af ønsker i denne retning bedes henvendelser rettes til den ansvarlige træner på holdet. 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence E (KE)

Konkurrence E er for unge entusiastiske vandhunde som gerne vil prøve kræfter med konkurrence og en ekstra træning om ugen. Holdet vil have forskellige aktiviteter som stævner og weekender med overnatning hvor det sociale er i højsædet.


Bemærk, at vi forbeholder os retten til at rykke svømmere, som ikke passer til dette niveau eller overholder holdets krav for at skabe homogene hold.

Krav:

  • Du skal svømme på et andet hold i svømmeskolen
  • Du skal kunne svømme tryg uden hjælpemidler på det dybe
  • Du skal være tryg ved at have hovedet under vandet
Tilmeld/Læs mere - (1)

Master (MAS)

Motionssvømning for tidligere konkurrencesvømmere, og personer der dyrker svømning på masterniveau.

Aldersspredningen på holdet er fra ca. 20 år til 65 år. Der er typisk et fælles program, så alle kan være med. Det er også muligt at svømme sit eget program.

Der er mulighed for deltagelse i stævner/svømme-events i løbet af sæsonen, efter forudgående aftale med Mastersansvarlig.

Roskilde Svømning forbeholder sig retten til at nedlægge holdet, hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer tilmeldt 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence C (KC)

C-holdet er for klubbens erfarne talenter. Det er på dette hold at fundamentet for en lang, sjov, og spændende svømmetid bliver videreudviklet.

·         Vandtræning 3-4 gange ugentligt af typisk 1-2 timers varighed

·         Landtræning 2-3 timer ugentligt

·         Typisk en årlig træningslejr (som regel i efterårsferien)

·         Ekstra træning i ferierne

·         Holdet består primært af piger i alderen 9-12 år og drenge 10-13 år

·         Et stabilt fremmøde på over 80% af den individuelt aftalte træningsmængde

·         Vi arbejder henimod at den enkelte får en mere disciplineret og ambitiøs tilgang til træning og stævner

·         Vi forventer deltagelse i de planlagte træningslejre, stævner og aktiviteter, der er for C-holdet.


Svømmere til C-holdet rekrutteres typisk fra D-holdet, hvis C-holdstræner og D-holdstræner sammen bliver enige om at svømmeren besidder en optimal kombination af alder, niveau, træningsmængde og potentiale.

Nøgleordene for C-holdet er "sjov" og "læring". Vi arbejder med målsætning, drømmemål og værdisætning. Der laves individuelle mål for den enkelte, i samarbejde mellem træner, svømmer og forældre.

Udefrakommende svømmere har ligeledes mulighed for optagelse på C-holdet, såfremt de skønnes at passe ind på holdet. I tilfælde af ønsker i denne retning bedes henvendelser rettes til cheftræner 


 

 

Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence B (KB)

** Lukket hold - Tilmeldingen kan kun ske efter aftale med klubben **

B-holdet består overvejende af klubbens bedste årgangskonkurrencesvømmere (alder 10 – 14 år piger & 12 – 16 år drenge). Her trænes 8½ time i vandet om ugen, og derudover er der Dry land.
Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrence A (KA)

** Lukket hold - Tilmeldingen kan kun ske efter aftale med klubben **

A-holdet består af klubbens bedste og ældste konkurrencesvømmere. Her trænes 13½ time i vandet om ugen, og derudover er der landtræning – Dry land. Der er ingen yngste-alder, men man skal være en teknisk dygtig og stærk konkurrencesvømmer og klar på de mange timers træning.
Tilmeld/Læs mere - (1)
Hold i dag

Instagram